2 min read

Hvad er content marketing?

Content marketing er en disciplin som går ud på at lave indhold som ikke er salgs-orienteret, men hjælper eller underholder potentielle kunder istedet. Tanken er at man på den måde nemmere kan få den potentielle kundes opmærksomhed, fordi kunden opsøger indholdet at egen fri vilje. 

Content marketing tager sit afsæt i at mennesket er egoistisk af natur og at vores motivation i høj grad bygger på at få vores ønsker og vores behov opfyldt. Dette er en vigtig pointe at skrive sig bag øret som virksomhed, da motivation er det som i sidste ende får forbrugeren til at købe et produkt eller en service.  Content marketing går derfor populært sagt ud på at lave indhold som tager afsæt i det virksomheden laver, som enten hjælper eller underholder den potentielle kunde.

Fra push-strategi til pull-strategi

Content marketing gør derfor op med den klassiske push-strategi, hvor virksomheden populært sagt sprøjter reklamer ud i æteren og håber på at nogen lytter og synes om dem. Content marketing tager nemlig sit afsæt i en pull-strategi hvor brugerne kommer til virksomheden af egen fri vilje, fordi virksomheden har udarbejdet godt indhold som brugeren finder relevant for netop dem, fordi indholdet hjælper brugeren med at få det opfyldt ønske eller behov de nu engang havde da de søgte på nettet – eller gør en kedelig grå onsdag lidt sjovere, med en hyle-morsom video. Content marketing bruges derved som en slags lokkemad til at få brugerens opmærksomhed. Lokkemaden er godt relevant indhold som får brugeren til at blive positivt stemt over for virksomheden, som gerne skulle munde sig ud i større loyalitet over for virksomheden. Det er dog super vigtigt i udviklingen af sit content marketings materiale at man sætter sig et mål omkring hvordan dette stykke skal være med til at gavne virksomhedens interesser på den ene eller anden måde.

Men for at brugeren får øje på det velskrevne content må man også benytte sig af SEO, for at dukke op i søgeresultaterne.

Men hvad er SEO?

Læs mit blogindlæg omkring SEO, og bliv lidt klogere på hvad SEO er, og hvordan en søgemaskine egentlig virker.

På udkig efter en ny praktikant?

Marie Brøndum Hansen

Marie Brøndum Hansen

Multimediedesigner studerende, på udkig efter en praktikplads.
Mangler du en praktikant drevet af sin passion?